Content for Trollbeads Club Members only, check here to join.

En samtale med Trollbeads adm. direktør, Niels Robin Aagaard

Mød vores adm. direktør, Niels Robin Aagaard, Robin for dem, der kender ham, og søn af Trollbeads’ grundlæggere, Lise Aagaard og Peter Aagaard.

Trollbeads har altid været en naturlig del af hans liv, da han er født ind i en verden med håndværk, kreativitet og historiefortælling. Oplev hans yndlingskugler, historierne han bærer med sig, og hvad det vil sige at vokse op med Trollbeads.

Robin bærer sine yndlingskugler på et dobbelt læderarmbånd, et personligt udtryk, der tilfører karakter til hans daglige habit. Hver kugle rummer en historie, et minde, et øjeblik i tiden. Og måske ikke helt, hvad man skulle tro: bag det stilfulde ydre gemmer der sig en forkærlighed for heavy metal.

Trollbeads CEO Niels Robin Aagaard

Hvilken kugle var din første?
Den første, jeg tydeligt kan huske, er “Tre aber”-kuglen, selvom jeg er ret sikker på, at jeg havde andre før den.

Three monkeys silver bead
Tre aber, designet af Trollbeads grundlægger Lise Aagaard.
"Ikke se, ikke høre, ikke tale; de tre aber fra den japanske symbolverden."

 

Kan du nævne 3 kugler i din personlige samling, som du betragter som særligt betydningsfulde, og hvorfor?

Pyrit-kuglen er én af dem. Det fascinerer mig, at mennesker i oldtiden brugte pyrit til at starte ild ved at slå det mod stål. Det græske ord pyr betyder ild, hvilket giver en ekstra dimension af betydning. Jeg er også fascineret af den måde, pyrit naturligt danner perfekte former.

Jeg bærer også en blå, tigerstribet glaskugle lavet af min kone. Den har stor følelsesmæssig værdi og minder mig altid om hende.

Endelig er der en af vores nyere kugler, “For Livet”-glaskuglen. Der er noget meget meningsfuldt ved symboler på lang levetid. Efterhånden som jeg bliver ældre, tænker jeg ikke kun på at leve længere, men også på livskvalitet... sundhed, styrke og udholdenhed.

Golden Pyrite gemstone bead with facetted surface

Pyrit-kuglen blev introduceret med Stardust-kollektionen i 2018. Kuglen er designet af Trollbeads grundlægger Lise Aagaard og består af naturlig, ægte pyritsten. "Pyrit forbinder højre hjernehalvdel med venstre og forbedrer dermed kommunikationen mellem rationalitet og følelser."

> Køb Pyrit-kuglen


For life blue glass bead
For Livet-kuglen blev udgivet i anledning af Fars Dag i 2026 og er skabt i italiensk Murano glas. Kuglen er Limited Edition og har en barrel-form.
"Vær stærk. Du er den, jeg læner mig op ad."


 

Hvad er dit yndlingsminde eller en sjov historie relateret til Trollbeads?
At deltage i mit første “Trollbeads at the Beach”-arrangement i Delaware. Det var en unik mulighed for at observere og lære af passionerede samlere. At være lidt i baggrunden gav mig mulighed for stille og roligt at tage det hele ind og reflektere over oplevelsen. Det gav mig en dybere forståelse og værdsættelse af fælleskabet, som eksisterer i Trollbeads.

Hvilket råd vil du give til nye samlere, der lige er begyndt deres rejse med Trollbeads?
Tag dig god tid og vælg kugler, der virkelig resonerer personligt med dig. Føl dig ikke presset til at følge trends eller til hurtigt at fuldende en samling. De mest meningsfulde armbånd er dem, der fortæller din egen historie, bygget op med kugle for kugle over tid.

Samler du ud fra temaer (f.eks. natur, rejser, farver), eller vælger du kugler spontant?
Et sted mellem farver og spontanitet. Jeg bliver ofte draget af bestemte nuancer, men jeg kan også godt lide friheden i at vælge kugler, der bare føles rigtige i øjeblikket.

Har du et “go-to”-design eller en stil til din hverdag?
Et læderarmbånd med en blanding af stenkugler. Noget taktilt, naturligt og nemt at bære i hverdagen.

> Køb læderarmbånd

> Køb stenkugler

Hvis du kunne skabe en ny kugle baseret på din egen livshistorie, hvordan ville den så se ud, eller hvad ville den repræsentere?
Jeg har en stærk forkærlighed for historiefortælling, især det mystiske og fantasifulde. Alt fra drager til nordisk mytologi. En kugle inspireret af Vegvísir eller Ægishjálmur ville være meningsfuld. En anden kugle, der falder mig ind, er Thors hammer, et kraftfuldt symbol på nordisk mytologi, styrke og magt.

Thor's hammer bead in sterling silver
Thors hammer er fremstillet i sterling sølv og blev introduceret i 2009.
Kuglen er designet af Trollbeads designer Eske Storm.
"Thors legendariske hammer, Mjølner, er et symbol på beskyttelse."

> Køb Thors hammer kuglen

 

Collage of Robins favorite beads and pictures of him and his son

 

Hvad er den mest sjældne eller mest unikke kugle, du ejer?
En kugle lavet til min fars 60-års fødselsdag, designet af min bror og søster, er meget særlig for mig. Den kugle, min kone har lavet, er lige så unik. Når det er sagt, har jeg en hel del unikke kugler på mit læderarmbånd, hver med sin egen historie.

Når du ser tilbage på de sidste 50 år i Trollbeads historie, hvad er du så mest stolt af?
At vi stadig den dag i dag er en familieejet og familiedrevet virksomhed. Den kontinuitet og autenticitet betyder rigtig meget.

Har du et barndomsminde fra Trollbeads generelt, smykkerne eller forretningsdelen, som skiller sig særligt ud for dig?
Ja, dog ikke nødvendigvis et glamourøst et. Da jeg var omkring 14–15 år gammel, hjalp jeg min mor i hendes smykkebutik. Jeg vaskede vinduer, gjorde rent og løbe ærinder for hende og personalet. På mange måder var det den egentlige begyndelse på min forbindelse til Trollbeads.

Hvis du havde mulighed for at sige noget direkte til medlemmerne af Trollbeads Club, hvad ville det så være?
Tak fordi I er en del af vores rejse og for at føre historierne videre. Hver kugle, i vælger, giver nyt liv og mening til det, vi sammen skaber. Det er utroligt at se, hvor personlig og unik hver samling bliver, noget som vi er meget taknemmelige for.