Magisk Nordlys: Lys og forundring
Der er noget ved nordlyset, der får os til at standse op – ikke blot for at se det, men for at føle det.
Pludselig at se himlen vågne op, badet i grønne og violette nuancer, der glitrer og danser, er som at opleve noget både urgammelt og flygtigt. Det er en påmindelse om de mysterier, vi aldrig helt vil forstå, de gamle historier vi aldrig får fortalt og en skønhed der nægter at blive indfanget.
Alligevel prøver vi. Vi jagter det. Vi rejser verden rundt for et enkelt glimt, i håb om at fange naturen i en af dens mest sjældne og fortryllende øjeblikke. I dag har vi videnskaben, som hjælper os med at forstå fænomenet, men forestil dig den undren, vores forfædre må have følt, når de betragtede et sådant skue.
Historien bag Magisk Nordlys kuglen er facinerende, da den er en lille portal ind til noget som er større end os selv.

Betydningen af Nordlys: Myter, videnskab og følelser.
Så længe mennesker har kigget op, har vi fortalt historier om lyset på himlen.
Gamle myter: Lyset som ånder og vogtere
Vikingerne troede, at aurora borealis var refleksionen af valkyriernes skjolde, der førte faldne krigere til Valhalla – et kosmisk kampråb, der markerede overgangen mellem deres verdener.
For det samiske folk i Skandinavien var lyset hellige ånder, der dansede over jorden og vågede over de levende. At fløjte efter dem var farligt – det kunne forstyrre den usete verden og risikere at tilkalde noget ukendt.
I inuitternes legender var lyset beskeder fra forfædre, der flakkede hen over den arktiske himmel og hviskede visdom fra dem, der var gået forud. Nogle troede, det var ånder, der legede en leg – deres bevægelser var sprælske og glædesfyldte, en himmelsk dans, dog uden for rækkevidde.
Forklaringen er faktisk simpel; Nordlyset opstår, når ladede solpartikler kolliderer med Jordens atmosfære. Men hvorfor forbliver lyset magisk, når forklaringen findes?
At stå under Nordlyset og kigge op, handler ikke om at forstå. Det handler om alt det, som vi ikke forstår.

Anna Boberg, Norrsken. Studie från Nordlandet, starten af 1900
Den følelsesmæssige oplevelse af Nordlyset
Som den berømte opdagelsesrejsende Ernest Shackleton engang beskrev:
"Synet fyldte den nordlige himmel; dets storhed var næsten ufattelig. Som kom det fra selve Guds himmel, hang store gardiner af delikat lys og glødede"
Mange fortæller, at de først ser et svagt skær, knap nok synligt. Og så, pludselig, eksploderer himlen i lysende striber af fantastiske klare farver, der kaskaderer og skifter, som om noget magisk trækker i usynlige tråde. Der er ingen lyd. Ingen fortegn. Bare den langsomme erkendelse af, at du i netop det øjeblik ser noget umådeligt sjældent.
Dette er følelsen af ærefrygt – følelsen af at være en del af noget meget større end dig selv, den samme følelse, man får, når man stirrer ud over havets horisont eller står ved foden af et urgammelt bjerg.
People’s Bead: Årets højdepunkt i 2018
Hvert år afholder Trollbeads People’s Bead Eventet, hvor samlere og fans indsender deres egne designs og stemmer på deres favorit. I 2018 tog Magisk Nordlys kuglen verden med storm og blev en klar People's Bead vinder. Samlere elsker denne kugle, der hurtigt blev en bestseller.
Vinderen var kunstneren Linda Kucina fra Letland. Hendes inspiration opstod, da hun så nordlyset på en rejse til Tromsø i Norge. Nordlyset vakte noge i hende og rørte hende så meget, at hun straks begyndte at male det for ikke at glemme det. Hun fortæller, at hun tøvede med at deltage i People’s Bead-konkurrencen, men til sidst indsendte hun sit bidrag.
"Jeg besluttede at deltage (i eventet) bare for at kunne sige til mig selv, at jeg havde gjort alt, jeg kunne, for at få den kugle, jeg ønskede mig."
– Linda Kucina, vinder af People’s Bead 2018
En kugle med fortælling
Hvis der har været en kugle som i sandhed repræsenterer Trollbeads' koncept, så er det Magisk Nordlys kuglen. Vi elsker designet og håndværket bag, men endnu mere minderne om at rejse for at opleve noget bemærkelsesværdigt. Den er et symbol på, at vi er grænseløse og på de følelser vi deler med dem, som vi elsker mest.
Hvad end dine historier er, så var de skabt til dig.
Det var meningen, at du skulle opleve dem.