Louise Rimpler har siden 1990 været tatovør i det indre København. Hun er bedst kendt for sin farverige tegneseriestil, og er en af de mest anerkendte kvindelige tatovører i Danmark.
Louise ville oprindeligt have været animator, men da hun selv fik sin første tatovering blev hun dybt facineret af håndværket. Mennesker er et spændende lærred!
“Gennem mit arbejde som tatovør er mit liv blevet fyldt med fantastiske oplevelser og personligheder.
Jeg giver mine kunder farverige symboler, som fortæller en historie om deres liv, selv hvis de bliver tatoverede af æstetiske årsager.
En efter en gennemgår de en smertefuld proces i mine hænder, og jeg føler mig priviligeret over at se dem animere mine tegninger.
Nu vil jeg gerne invitere alle til, helt smertefrit, at træde ind i mit tegnede univers. Med skalpel og tatovørnåle designer jeg i voks og får symboler og skabninger til at komme til live. Det er så sjovt, magisk og jeg er kun lige begyndt…”
